Hotwings med ovnkartofler, dyppelse og spinatsalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1000 gramkartofler
  • 750 gramhotwings
  • 300 gramfrosne bønner
  • 50 gramgræskarkerner
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 125 gramfriske spinatblade*
  • 1 dlcreme fraiche 9 %
  • 1 spskketchup
  • 0.5 spskdijonsennep
  • 0.5 spskpaprika
  • 1 fedhvidløg
  •  bagepapir
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  dressing efter eget valg
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Hotwings er en vaskeægte familie-favorit! Vi har gjort det ekstra nemt og brugt færdigmarinerede wings, der blot skal varmes i ovnen sammen med de halve kartofler. Vi serverer de lækre hotwings med spinatsalat og paprikadressing. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 210 grader varmluft.

2. Skrub kartoflerne og halver dem. Læg dem på en bageplade med bagepapir og vend dem i en slat olivenolie. Krydr med salt og peber og bag dem i ca. 30 minutter, til de er gyldne. Husk at vende dem undervejs.

3. Læg de frosne hotwings på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt bagepladen i ovnen i ca. 20-25 minutter.

4. Giv bønnerne et hurtigt opkog i saltet vand. Rist græskarkerner på en tør pande ved høj varme. Når de er gyldne og "popper", så tag dem af panden og læg dem på en tallerken. Skyl peberfrugten og skær den i strimler. Skyl spinatbladene. Bland bønnerne sammen med spinat, peberfrugt, græskarkerner og valgfri dressing.

5. Bland creme fraiche sammen med ketchup, sennep, paprika, presset hvidløg og smag til med salt og peber.

6. Server de lækre hotwings sammen med bagte kartofler, salat og dressing. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i familien: Lad dine børn være med til at skrubbe kartoflerne. De kan også skære peberfrugter i strimler.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre