Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Ramensuppe er en super lækker og nem suppe, som oprindeligt stammer fra Japan. Her har vi lavet suppen med svinekød, spinat, bønnespirer, peberfrugt og æg. Men du kan også sagtens bruge f.eks. kylling og andre grøntsager, som du har på lager. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramfuldkornsnudler
- 2 litervand
- 2 terninghønsebouillon
- 2 cmingefær
- 4 stkæg
- 75 gramfriske spinatblade
- 150 grambønnespirer
- 1 stkrød peberfrugt
- 4 stkforårsløg
- 400 gramsvinekoteletter
- 0.5 dlsoya
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, overhæld dem herefter med koldt vand og lad dem dryppe af.2
Hæld vandet fra ingredienslisten i en stor gryde sammen med smuldrede bouillonterninger og skrællet og revet ingefær. Tænd for fuldt blus og bring vandet i kog.3
Bring en lille gryde med vand i kog til æggene. Giv æggene ti minutter og overhæld dem straks med koldt vand - så koger de ikke videre og bliver nemmere at pille.4
Skyl spinatblade og bønnespirer. Skyl peberfrugten, befri den for kerner og skær den i tynde stave. Rens og skyl forårsløgene. Skær dem i mundrette bidder på skrå og stil det hele til side.5
Skær koteletterne i tynde strimler - husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende. Steg kødet på en pande i lidt olivenolie i ca. fem minutter, så det er brunet godt af.6
Tilsæt det stegte svinekød og peberfrugten til suppen. Smag til med soya og evt. lidt mere bouillon. Tilsæt til sidst forårsløgene og vær opmærksom på, at forårsløg kan være en krads omgang for mindre børn (og kysselystne voksne i øvrigt!). Så sørg for, at de er så store, at de kan pilles fra.7
Servér suppen i skåle eller dybe tallerkener med et pillet og halveret æg og spinatblade, nudler og bønnespirer doseret efter smag. Drys evt. med lidt top fra forårsløgene.8
Så må der slubres - velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skylle og rense peberfrugten og skære dem i stykker.