Jordskokkesuppe med blomkål

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkløg
  • 500 gramjordskokker
  • 0.5 stkblomkål
  • 12 dlvand
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 2 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 1 stklime
  • 1 pottepurløg
  •  rugbrød
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Kombinationen af jordskokker og blomkål giver en super lækker og dejlig mild suppe, som er god til at få grøntsager i ungerne. Her har vi toppet suppen med sprøde rugbrødscroutoner (som du selvfølgelig, hvis du trænger, kan udskifte med bacon - vi lover ikke at sladre). God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Hak løget fint. Skræl jordskokkerne og skær dem i grove tern. Fjern bladene fra blomkålet, skær den grove del af stokken fra og del resten i små buketter.

2. Steg løg og jordskokker i lidt olivenolie i en stor gryde. Giv dem et par minutter til løgene er klare men ikke har taget farve.

3. Tilsæt vand, smuldret bouillonterning og blomkål og bring suppen i kog. Lad den simre i ca. 15 - 20 minutter, til jordskokker og blomkål er møre, når du prikker i dem med en gaffel.

4. Skær imens lidt rugbrød i små tern og steg dem sprøde i olivenolie på en pande. Drys dem med lidt salt og lad dem køle af.

5. Blend suppen med en stavblender eller i en almindelig blender, til den er helt glat. Hæld den tilbage i gryden, hvis du bruger en almindelig blender, tilsæt fløden og smag til med limesaft, salt og peber.

6. Servér suppen i skåle eller dybe tallerkener og top med rugbrødstern og evt. lidt purløg eller andet grønt.

7. Velbekomme!

Tip

Husk i øvrigt aldrig at fylde blenderen mere end halvt op, når du blender varme væsker. De kan "eksplodere", når du starter blenderen. Start langsomt og skru forsigtigt op for hastigheden. Læg et viskestykke over i stedet for låget, når du blender. Hvis du ikke har en blender, kan du sagtens bruge en stavblender direkte i gryden. Men giv suppen en ordentlig tur! Den skal helst være så glat og uden klumper som muligt.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre