Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
15 min
20 min
Selvom porrer nok ikke står øverst på hitlisten hos alle børn (i hvert fald ikke vores), så elsker de fleste unger denne suppe. Vil du lave retten 100% vegetarisk, skal du undlade pølsen og erstatte hønsebouillonen med grøntsagsbouillon.
Portioner
Ingredienser
- 2 stkporre
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 2 tsktørret timian
- 600 gramkartofler
- 1 litervand
- 2 terninghønsebouillon
- 50 gramspegepølse eller bacon
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 1/2 stkcitron
- 2 dlskyr
- salt
- peber
- groft flute
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Rens porrerne for jord, vask dem grundigt og snit dem fint sammen med løg og hvidløg. Gem lidt af den grønne top til pynt.2
Svits løg, hvidløg, porre og timian i et skvæt olivenolie ved svag varme et par minutter. Det må ikke tage farve.3
Tilsæt kartofler i grove stykker, vand og bouillonterninger og bring det hele i kog. Lad det koge, til kartoflerne er helt møre, når du stikker i dem med en gaffel. Det tager ca. 15 minutter.4
Skær i mellemtiden spegepølsen ud i små tern og smid dem på en kold pande uden fedtstof. Varm panden op, og steg til ternene er sprøde.5
Hæld suppen i en blender og blend, til den er helt glat. Hæld derefter suppen tilbage i gryden.6
Tilsæt fløde - det er ikke sikkert, du skal bruge det hele. Varm op og smag til med salt, peber og lidt citronsaft. Er suppen for tyk, tilsætter du blot lidt mere vand og smager til igen. Lun flutet og server suppen med en klat skyr, ristet pølse og lidt frisksnittet porre på toppen.7
Velbekomme!Tip
Husk aldrig at fylde blenderen mere end halvt op, når du blender varme væsker. De kan "eksplodere", når du starter blenderen. Start langsomt og skru forsigtigt op for hastigheden. Læg et viskestykke over i stedet for låget, når du blender. Hvis du ikke har en blender, kan du sagtens bruge en stavblender direkte i gryden. Men giv suppen en ordentlig tur! Den skal helst være så glat og uden klumper som muligt.