Lidt om opskriften
30 min
0 min
Lækker sommermad med en skøn kartoffelsalat vendt med avocadocreme og grøntsager og toppet med ristede solsikkekerner og grillost. Vi serverer hvidløgsflutes som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramsmå kartofler
- 220 gramgrillost
- 2 stkhvidløgsflute
- 2 stkavocado
- 1 fedhvidløg
- 1.5 dlmadlavningsfløde 4 %
- 50 gramsolsikkekerner
- 1 stkrød peberfrugt
- 75 gramfeldsalat
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Fyr op for grillen hvis vejret er til det eller find din bedste pande frem og tænd ovnen, hvis du laver mad indendørs.
2 Skræl eller skrub kartoflerne og kog dem i saltet vand. Skyl dem herefter i koldt vand.
3 Krydr grillosten medmindre du har investeret i den marinerede udgave. Så bruger du den bare, som den er. Steg osten hel på grillen eller i lidt olie på en pande.
4 Lun hvidløgsflutene i ovnen efter anvisningen på posen eller varm dem på grillen.
5 Flæk avocadoen og fjern stenen. Blend avocadokødet med hvidløg og madlavningsfløde og smag til med salt og peber.
6 Rist solsikkekernerne på en tør pande til de har taget farve. Køl dem af på en tallerken. Skyl og rens peberfrugten og skær den i tern. Skyl feldsalaten grundigt. Bland kartoflerne med grøntsager, solsikkekerner og avocadocreme.
7 Skær grillosten i skiver og server dem på toppen af kartoffelsalaten med de lune hvidløgsflutes som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære peberfrugten i tern.



