Lidt om opskriften
36 min
0 min
En lækker og cremet kartoffelsuppe toppet med sprøde grønkålschips, hakkede mandler og pesto-olie. Hertil hurtige pestohorn. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 325 gramfærdig pølsehornsdej
- 130 gramrød pesto
- 1000 gramkartofler
- 2 stkløg
- 2 terninggrøntsagsbouillon
- 1.3 lvand
- 2 dlpiskefløde
- 400 gramgrønkål
- 50 grammandler
- 2 spskolivenolie
- 1 fedhvidløg
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Rul pizzadejen ud og fordel pestoen derpå - gem lidt til topping. Rul dejen sammen til små horn. Læg hornene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca. 20 minutter.
2 Skræl kartofler og løg og skær dem i mindre stykker. Hæld dem op i en stor gryde sammen med smuldret bouillon og vand. Bring i kog og lad det koge, til kartoflerne er møre. Tilsæt herefter fløde og blend suppen glat. Smag til med salt og peber.
3 Skær grønkålsbladene af stilkene og riv dem i mindre stykker. Smid stilkene ud og skyl bladene grundigt. Tør dem i et rent viskestykke.
4 Hak mandlerne groft. Har du tid tilovers så rist dem let på en tør pande. Husk at ryste panden undervejs.
5 Fordel bladene på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem med olie. Bag dem i 7-9 minutter til de er sprøde - men pas på at de ikke bliver sorte i kanten. Drys med salt.
6 Rør resten af pestoen sammen med lidt olie og presset hvidløg og hæld den færdige pesto-olie op i en lille skål.
7 Server den brandvarme suppe toppet med grønkålschips, pesto-olie, og mandler og pestohorn på siden. God fornøjelse!



