Lidt om opskriften
30 min
0 min
En velsmagende bowl med lækker kyllingekebab, hvidløgsris og en simpel kålsalat af spidskål og persille serveret med en færdiglavet hummus som tilbehør. Vi har toppet salaten med granatæblekerner, men de kan sagtens undlades eller erstattes med anden frugt, hvis du har lyst eller ikke lige kan få granatæbler. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 fedhvidløg
- 250 gramris
- 0.5 stkspidskål
- 0.5 pottepersille
- 1 stkgranatæble
- 300 gramfærdig kyllingekebab
- 200 gramhummus
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Varm en gryde op med olivenolie og svits presset hvidløg. Tilføj ris og vand og tilbered risene efter anvisningen på posen.
2 Snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern, men pas på fingrene! Skyl persillen og hak den fint. Halver granatæblet og pres kernerne ud i en skål. Vend grøntsagerne sammen med lidt olivenolie, salt og peber i en skål.
3 Varm en pande op med lidt olivenolie og steg kebabkødet.
4 Server kebabbowlen med dampende varme hvidløgsris, kålsalat og hummus som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af hvidløgene og skylle persillen.



