Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Klassisk mørbradgryde smager fantastisk! Her har vi lavet en udgave, hvor der ikke er sparet på fyldet. Der er både bacon, mørbrad og cocktailpølser, der giver en fantastisk god sauce sammen med champignoner, paprika og fløde. Vi serverer mørbradgryden med kartoffelmos. Opskriften er beregnet til to dage så husk at gemme halvdelen af mørbradgryden til i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 kgbagekartoffel
- 2 stkløg
- 200 gramchampignon
- 1 stksvinemørbrad
- 100 grambacon i tern
- 1.5 spskpaprika
- 140 gramtomatpuré
- 3 dlvand
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 200 gramcocktailpølser
- 125 gramsukkerærter
- 0.5 stkagurk
- 2 stksnackpeber
- 50 gramsmør
- 0.5 dlmælk
- 0.5 dlkogevand
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Skræl kartofler og skær dem i grove tern. Kog dem møre i en gryde med vand - uden salt. Det tager ca. 15-20 minutter.2
Hak løgene fint. Vask champignonerne og skær dem i kvarte. Skær mørbraden i mundrette bidder - husk at vaske fingre, kniv og spækbræt bagefter.3
Brun baconen af i en stor gryde. Brun løgene sammen med baconen i et par minutter. Tilsæt kødet og lad det stege med, til det er brunet godt af og har fået lidt stegeskorpe på alle sider. Tilsæt paprika og champignoner og rør godt rundt.4
Tilsæt tomatpuré, vand og madlavningsfløde og bring retten i kog. Lad den simre i 5-10 min. - eller længere, hvis du har tid.5
Skru ned for varmen og tilsæt til sidst cocktailpølser og varm forsigtigt op under omrøring. Smag til med salt og peber.6
Skyl sukkerærter. Skyl agurk og peberfrugter og skær begge dele i stave.7
Hæld vandet fra kartoflerne og gem det evt. til mosen, tilsæt smørret og pisk grundigt med et piskeris. Tilsæt mælken og evt. kogevand efter smag til mosen har den konsistens, du bedst kan lide. Smag til med salt og peber.8
Server mosen med mørbradgryde og gnavergrønt. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære peberfrugter og agurker i stave. De kan også smage saucen til.