Koftakebab med græsk salat og peberfrugtdip

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • Koftaer
  •  fuldkornsris
  • 2 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 800 gramhakket oksekød
  • 1 stkæg
  • 4 tskspidskommen
  • 1 tskstødt kanel
  • 0.5 spskpaprika
  • 1 tskrevet muskatnød
  • 2 tsksalt
  • 0.5 stkøkologisk citron
  • Dip og salat
  • 2 stkrød peberfrugt
  • 1 fedhvidløg
  • 0.25 dlolivenolie
  • 0.5 stkagurk
  • 2 stktomater
  • 100 gramsorte oliven
  • 100 gramfetaost i blok
  •  husholdningsfilm
  •  bagepapir
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Koftaer er en klassiker i det mellemøstlige køkken - og de smager også virkelig godt i Maribo! Her har vi serveret dem med ris, græsk salat og den lækreste dip af peberfrugter. Og selvom retten tager lidt tid at lave, er tiden godt givet ud! Opskriften er beregnet til to dage og resten af koftaerne bruges som fyld i lækre fladbrød med humus på dag to.

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på maks grill-drøn og kog risene efter anvisningen på pakken. Start så med peberfrugterne til dippen. Halver peberfrugterne, skyl dem og fjern kernerne. Læg dem på en bagerist med skindsiden opad og sæt dem i ovnen på øverste rille, så de er så tæt på grillelementet som muligt - men uden at røre.

2. Grill peberfrugterne i ca. 20 minutter, til de er godt sorte og brankede. Tag dem ud og skru varmen ned til 185 grader varmluft. Læg de brandvarme peberfrugter i en glas- eller keramikskål og dæk med husholdningsfilm, så det slutter helt tæt. Lad peberfrugterne stå, mens du laver resten.

3. Og nu til koftaerne. Hak løg og hvidløg fint og bland sammen i en skål med kød, æg, spidskommen, kanel, paprika, muskatnød, salt og revet citronskal. Det er nemmest at blande farsen med hænderne. Steg evt. en lille prøvedelle for at smage, om krydringen er, som den skal være.

4. Form aflange koftaer på ca. 10-12 cm. af farsen. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca. 15 minutter eller giv dem en tur på grillen. Pas på, at de ikke bliver tørre.

5. Fjern filmen og træk skindet af peberfrugterne. Giv dem en ordentlig snurretur i en minihakker sammen med hvidløg og olivenolie. Begynd med lidt olivenolie - du kan altid tilsætte mere. Blend til konsistensen er lækker cremet og smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft.

6. Lav en hurtig græsk salat af skyllet agurk og tomater i mundrette bidder, feta og oliven. Drys evt. med lidt persille eller andet grønt, hvis du har det på lager. Servér koftaerne med ris, græsk salat og peberfrugtdippen som dyppelse. Velbekomme!

Tip

Husk at gemme resten af koftaerne til i morgen, hvor de skal bruges i lækre fladbrød med humus.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre