Koteletter med rodfrugtkarry

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • Koteletter og rodfrugtkarry
  • 200 gramgulerødder*
  • 300 grampersillerod
  • 2 tskkarry
  • 5 dlmælk
  • 1 terninghønsebouillon
  • 4 stknakkekoteletter
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  • Råkost
  • 300 gramgulerødder*
  • 50 gramrosiner*
  • 1 stkæble
  • 1/2 stkcitron
  • 1/2 spskakaciehonning*
  • 50 grammandler*
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Normalt må man ikke snyde - men lige når det gælder om at få sneget grøntsager i ungerne, må man snyde, så vandet driver! Denne opskrift er hurtig at lave, og karrysaucen bliver jævnet af gulerødder og persillerod, der bliver blendet helt fint, så ingen unger opdager, hvad det rent faktisk er, de spiser. Med mindre du fortæller dem det, selvfølgelig..!

Fremgangsmåde

Koteletter med rodfrugtkarry

1. Skræl gulerødder og persillerødder og riv begge dele på den grove side af et rivejern. Steg rodfrugterne sammen med karryen i et par minutter i lidt olie i en dyb pande eller en gryde. Tilsæt mælk og smuldret bouillonterning og kog op under omrøring. Lad saucen simre i ca. fem minutter. Blend saucen helt fint med en stavblender - eller hæld den i en almindelig blender. Giv blenderen maks gas indtil der ikke er en eneste lille klump tilbage.

2. Smag saucen til med salt og peber og tilsæt evt. lidt mere mælk, hvis den er for tyk. Krydr koteletterne og steg dem i lidt olivenolie. Lad dem hvile utildækket på en tallerken, mens du laver råkosten.

Råkost

3. Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern - vælg den grove eller fine side, alt efter hvad du bedst kan lide. Bland gulerødderne med rosiner og vasket æble skåret i fine tern. Vend til sidst råkosten med citronsaft og honning og drys med ristede mandler eller andre nødder på toppen. Server med koteletter og rodfrugtkarryen.

4. Velbekomme!

Tip

Husk aldrig at fylde blenderen mere end halvt op, når du blender varme væsker. De kan "eksplodere", når du starter blenderen. Start langsomt og skru forsigtigt op for hastigheden. Læg et viskestykke over i stedet for låget, når du blender. Hvis du ikke har en blender, kan du sagtens bruge en stavblender direkte i gryden. Men giv saucen en ordentlig tur! Den skal helst være så glat og uden klumper som muligt.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre