Krydret oksegryde med kål, ærter og kartoffelmos - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1000 grambagekartofler
  • 1 stkspidskål
  • 2 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 2 spskkarry
  • 0.5 spskspidskommen
  • 800 gramhakket oksekød
  • 1 dlvand
  • 200 gramfrosne ærter
  • 25 gramsmør
  • 0.5 dlmælk
  • 0.5 dlkogevand
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  chilisauce
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Det er en supergod ret til at få masser kål i ungerne! Vi steger kålen sammen med hakket oksekød og ærter og serverer med cremet kartoffelmos. Opskriften er beregnet til to dage så husk at gemme en del af kødsaucen til nem aftensmad i morgen. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Kog dem møre i en gryde med vand - uden salt.

2. Skyl spidskålet og skær det i strimler. Skær løgene i tern og hak hvidløgene fint. Steg begge dele i en gryde med lidt olivenolie. Tilsæt spidskål, karry, spidskommen og hakket oksekød og rør godt, indtil kødet er brunet godt af.

3. Tilsæt vand og ærter. Lad det simre og smag til med salt og peber.

4. Hæld vandet fra kartoflerne op i en skål - du skal bruge det om lidt! Mos kartoflerne godt med et piskeris, tilsæt smør og rør, til det er smeltet.

5. Tilsæt mælk og kogevand, til konsistensen er som tyk havregrød og smag til med salt og peber. Pas på med at piske for meget - f.eks. hvis du bruger en elpisker. Det kan gøre konsistensen lidt sær og gummiagtig..!

6. Servér retten i dybe tallerkner og top med chilisauce.. Eller ketchup til de mindste ganer. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skære kartofler i stykker og spidskål i strimler. Ekstra smag: Hvis du vil peppe smagen op, så tilsæt lidt ekstra krydderier. F.eks. oregano eller timian og drys evt. også med frisk eller tørret chili på toppen.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre