Kyllingelår med cornflakes og salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Kyllingelår med cornflakes og salat

I samarbejde med

3.9, Meget populær

Alle børn kan lide kylling. Og alle børn kan lide cornflakes. Så kombinationen af de to ting er et match made in heaven! I stedet for rasp har vi derfor paneret kyllingelårene med cornflakes og parmesan, og det er slet ikke så dumt endda. Prøv selv!

Portioner

2
2

Ingredienser

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

2. Knus cornflaksene i en skål med de bare næver og bland dem med revet parmesan, salt og peber.

3. Smør kyllingelårene med lidt olivenolie og vend dem i cornflakesblandingen - tryk lårene godt ned i cornflakesene, så de hænger ved. Læg dem i et ildfast fad og drys evt. en smule mere cornflakes over. Steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, eller til kødsaften er klar og kødet er lyst og ikke lyserødt. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber.

4. Kog kartoflerne i en gryde med rigeligt saltet vand.

5. Rist imens solsikkekernerne på en tør pand og stil dem til side.

6. Skyl salaten og riv den i mindre stykker. Skyl æbler, agurk og tomater og skær dem i mundrette bidder. Vend sammen med salaten og top med de ristede solsikkekerner og dressing på toppen.

7. Servér kyllingelårene med dampende varme kartofler, salat og en håndfuld skrællede gulerødder som gnavergrønt.

8. Velbekomme!

Tip

Dette er en god ret at lave sammen med ungerne. Lad dem knuse cornflaksene og vende deres egne kyllingelår i den meget børnevenlige panering - bare husk at vaske fingre og køkkenredskaber grundigt både før og efter. Du kan i øvrigt sagtens købe revet parmesan på pose, men det er meget billigere at købe et helt stykke og rive det selv - så har du til næste gang. Og den lidt billigere udgave, der hedder Grana Padano, er også helt fin!

Laver du madpakker til ungerne, så kog et par ekstra kartofler til kartoffelmadder. Det er altid et hit!

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre