Kyllingelår med kartofler, sovs og blomkålscouscous

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 8 stkkyllingelår
  • 600 gramsmå kartofler
  • 0.5 stkblomkål
  • 100 grammandler*
  • 7 stkradiser
  • 125 gramsukkerærter
  •  dressing efter eget valg
  • 3 dlmælk
  • 1 terninghønsebouillon
  •  maizena
  •  sovsekulør
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vores børn elsker kyllingelår - bl.a. fordi, at alt hvad der kan flyve må spises med fingrene! Vi serverer lårene med kartofler, skysauce og en lækker og sprød blomkålssalat. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad og krydr med salt og peber eller drys med lidt paprika, allroundkrydderi eller lignende, hvis du har det på lager.

2. Hæld ca. 1 cm vand i bunden af fadet og steg lårene i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gennemstegte helt ind til benene. Du kan også stege lårene på grillen. Bare læg dem i en alubakke med vand i bunden og grill dem ved indirekte varme med låg på. Husk at gemme stegeskyen til saucen.

3. Kog imens kartoflerne i en gryde med saltet vand, til de er møre, når du prikker i dem med en gaffel. Det tager ca. 15 minutter.

4. Fjern stok og blade fra blomkålen og vask det grundigt. Blend det i en foodprocessor eller riv det på et rivejern og hæld det op i en skål. Rist mandlerne på en pande, lad dem køle af og hak dem groft. Skyl radiser og sukkerærter, skær dem i mundrette stykker og bland mandler, radiser og sukkerærter sammen med blomkålen. Top med en valgfri dressing.

5. Hæld stegeskyen i en gryde sammen med mælken og bring den i kog. Jævn evt. med lidt Maizena rørt ud i en kop med vand og giv den en anelse kulør, hvis du synes, at den trænger til farve i kinderne. Smag til med salt og peber. Er der ikke nok smag i saucen, kan du tilsætte lidt smuldret bouillonterning.

6. Servér lårene med kartofler, skysauce og den lækre blomkålssalat.

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at knække buketter af blomkålen. De kan også skære radiser og sukkerærter i mundrette stykker. 

Får ungerne madpakker med, så gem et lår eller to - eller steg et par ekstra. Det er altid et hit!

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre