Lidt om opskriften
40 min
0 min
Kyllingespyd, eller satays, er super lækre - og sjove for ungerne at spise. De kan både laves i ovnen og på grillen, og her er de serveret med lækker peanutsauce, ris og melonsalat. vælg gerne fuldkorn men vær opmærksom på længere kogetid. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- Satays
- 250 gramris
- 2 spsksoya
- 1 spskfiskesauce
- 1 spskakaciehonning
- 1/2 stkøkologisk citron
- 1 spskolivenolie- eller sesamolie
- 500 gramkyllingeinderfilet
- træspyd
- Salat og peanutbuttersauce
- 1/2 stkmelon
- 1/2 stkagurk
- 1 stkavocado
- 1/2 stkcitron
- 100 gramsalatost i tern
- 3 spskpeanutbutter
- 2 dlkokosmælk
- 1 spskfiskesauce
- 1 spskakaciehonning
- 1 dlvand
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på pakken. Tænd grillen eller opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Hvis du skal grille dine spyd, og du bruger træpinde, så læg dem i blød i et fad med vand. Så brænder de ikke så let.
2 Bland soya, fiskesauce, akaciehonning, saft fra citronen og olivenolie sammen. Bruger du økologisk citron, kan du også rive skallen med. Hæld blandingen i en plasticpose samme med kyllingen, og masser marinaden godt ind i kødet. Lad det marinere, mens du laver peanutsaucen og melonsalaten.
3 Fjern kernerne fra melonen og skær den i grove tern. Vask og flæk agurken, fjern kernerne og skær den i grove tern. Fjern stenen fra avocadoen, skrab kødet ud med en ske og skær det i tern. Vend det med lidt citronsaft, så det ikke bliver brunt. Bland melon, agurk, avocado og salatost sammen i en skål og stil til side.
4 Sæt to marinerede inderfileter på hvert spyd. Steg dem på grillen, hvis vejret er til det, eller tilbered dem i ovnen på 200 grader varmluft i 15-20 minutter, eller til de er gennemstegte. Vær særligt opmærksom på, om kyllingen også er gennemstegt helt inde ved spydene.
5 Hæld peanutbutter, kokosmælk og fiskesauce i en minihakker eller foodprocessor. Tilsæt vand lidt efter lidt, mens du blender, til saucen har den konsistens, du bedst kan lide. Smag til med lidt honning, citron - og evt. mere fiskesauce, hvis du synes. Du kan evt. lune peanutsaucen i en gryde, men lad den ikke koge - så skiller den.
6 Server spydene med peanutsauce, ris og melonsalat evt. pyntet med lidt grønt, hvis du har det på lager. Velbekomme :o)
Tip
Du kan sagtens gemme kokosmælken i en tætsluttende beholder i køleskabet i et par dage - eller fryse den. Så har du kokosmælk til næste gang, du skal bruge det. Og kan du i øvrigt købe sesamolie i dit lokale supermarked, så er det perfekt til asiatiske retter i stedet for olivenolie.



