Lasagnette med plantefars, grøntsager, pasta og mornaysauce - til to dage

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 400 grampennepasta med fuldkorn
  • 800 gramfrossen italiensk grøntsagsblanding
  • 1 spskpaprika
  • 2 fedhvidløg
  • 800 gramplantefars
  • 1 spsktørret oregano
  • 2 dåsehakkede tomater
  • 1 dlvand
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 5 dlmornaysauce
  • 100 gramrevet ost
  • 1 stkavocado
  • 0.5 stkagurk
  • 10 stkcherrytomater
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Lasagnette er den hurtige og nemme udgave af lasagne. I denne udgave har vi erstattet oksekød med plantefars, og vores egne børn opdagede slet ikke, at den var uden kød! Opskriften er til to dage så husk at gemme halvdelen til i morgen. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 210 grader varmluft. Kog pastaerne - men giv dem fem minutter mindre, end hvad der står angivet på pakken, da de koger videre i ovnen.

2. Steg den frosne grøntsagsblanding i lidt olivenolie og paprika i en stor gryde, til den er faldet sammen og tøet op. Skær hvidløg i tern, tilsæt det sammen med plantefars og brun det godt af.

3. Tilsæt oregano, hakkede tomater, vand og bouillon og lad det simre i et par minutter. Smag til med salt og peber.

4. Bland pennepasta sammen med plantesaucen og mornaysauce og læg det i et stort ovnfast fad - eller i to mindre, hvis du har travlt. Drys revet ost på toppen.

5. Bag lasagnetten i ovnen i ca. 20 minutter, eller til osten er gylden.

6. Flæk avocadoen, fjern stenen og skær kødet i både. Skyl agurken og skær den i stave. Skyl tomaterne.

7. Server lasagnetten med gnavergrønt og husk at gemme halvdelen af lasagnetten til i morgen. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære gnavergrønt. De kan også smage sauce til. Ekstra smag: Erstat den almindelige paprika med røget paprika.  

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre