Luksustoast med skinke og grøn salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 250 gramchampignon
  • 1 dlskyr*
  • 1 spsksød sennep
  • 1 spskmayonnaise
  • 8 skivergroft sandwichbrød
  • 100 gramfriske spinatblade*
  • 200 gramkogt skinke
  • 75 gramost i skiver
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 1 stkæble
  • 1/2 dlolivenolie- til dressing
  • 1 spskakaciehonning*
  • 1 stklime
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Er der noget, der bringer minderne om en lykkelig barndom frem, er det uden tvivl en lun toast i idrætshallens cafeteria! Vi har opgraderet den klassiske toast til en luksusudgave med champignon, bløde løg og spinat. Glæd dig! Den smager endnu bedre end dengang:o)

Fremgangsmåde

1. Sæt fut i toastjernet - eller opvarm ovnen til 225 grader varmluft.

2. Skær løgene i skiver og steg dem i lidt olivenolie på en pande i et par minutter. Krydr med salt og peber og læg dem til side på en tallerken. Vask champignonerne, skær dem i skiver og steg dem efterfølgende et par minutter på samme pande i lidt olivenolie.

3. Bland skyr, sennep og mayo sammen til en hurtig dressing og smag til med salt og peber. Smør et stykke fuldkornstoast med dressingen. Top med skyllet spinat, skinke, løg og champignoner og slut af med ost i skiver. Smør endnu et stykke fuldkornstoast med dressingen og læg det ovenpå.

4. Smør toastjernet med lidt olivenolie på begge plader og steg toastene, til de er gyldne og sprøde på toppen, og osten er smeltet i midten.

5. Hvis ikke du har et toastjern, trykker du blot toastene lidt sammen, inden du sætter dem i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir. Varm dem i ca. 10-15 minutter, eller til de er blevet sprøde på toppen, og osten er smeltet. Husk at vende dem halvvejs.

6. Server med en hurtig grøn salat af skyllede spinatblade, peberfrugt og æbler i tern. Rør olivenolie, akaciehonning og saften fra limen sammen. Krydr med salt og peber og hæld dressingen over salaten. Velbekomme :o)

Tip

Vi har brugt friske spinatblade i opskriften, men du kan også bruge andre typer salat. Du kan også sagtens købe osten færdig i skiver i supermarkedet, men vi anbefaler, at du køber et helt stykke ost, som du selv skærer. Det er meget billigere, og så ved du også, hvad der er i: Ost - og ikke alle mulige andre ingredienser, som du alligevel ikke kan udtale navnene på :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre