Lidt om opskriften
25 min
0 min
Lynstegte grøntsager og svinekød, der marineres i østersauce, soya og sød chilisauce. Det er super nemt og smager forrygende. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- fuldkornsnudler
- 0.5 dløsterssauce
- 0.5 dlsød chilisauce
- 3 spsksoya
- 2 fedhvidløg
- 4 stksvinekoteletter
- 1 stkbroccoli
- 1 stkrød peberfrugt
- 200 gramchampignon
- 3 dlvand
- 1 spskmajsstivelse
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
2 Bland østerssauce, sød chilisauce, soya og presset hvidløg i en skål.
3 Skær koteletterne i strimler og vend dem med marinaden - brug fingrene, det er nemmest! Husk dog at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende. Lad kødet marinere mens du gør de øvrige ingredienser klar.
4 Vask broccolien og del den i små buketter. Befri den vaskede peberfrugt for kerner og skær den i strimler. Rens champignonerne og skær dem i halve.
5 Varm en dyb pande eller en wok op med lidt olie. Lynsteg broccoli, peberfrugt og champignon i 2-3 minutter. Tilsæt kød og marinade og steg videre til det har taget farve.
6 Tilsæt vand og lad det simre et par minutter, til grøntsagerne er gennemvarme, men stadig har bid. Jævn saucen med majsstivelse rørt ud i lidt vand og smag evt. til med mere soya.
7 Server med nudler - velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med at dele broccoli i buketter. De kan også skære peberfrugt og champignoner.



