Lynstegt kylling og kål i rød karry

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  •  fuldkornsris
  • 1 stkløg
  • 1 stkgrøn peberfrugt
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 150 gramgulerødder*
  • 1/2 stkspidskål
  • 400 gramkyllingefilet
  • 2 tskrød karrypasta
  • 1 dlvand
  • 1 spskakaciehonning*
  • 1 stklime
  • 1 spskfiskesauce
  • 2 spsksoya
  •  peanuts- saltede
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En hurtig og lækker ret inspireret af det asiatiske køkken. Lækker lynstegt kylling med spidskål, gulerødder, peberfrugter og en sauce af rød karry, fiskesauce og lime. En god ret, når det skal gå lidt stærkt men stadig smage godt! God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Kog risene efter anvisningen på pakken. Hak løget fint. Vask peberfrugterne og befri dem for kerner. Skær dem i tynde strimler. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette bidder på skrå. Skyl spidskålet, fjern stokken og skær det i strimler. Stil alle grøntsager til side.

2. Skær hver kyllingefilet igennem på langs. Skær herefter kødet i tynde strimler og stil til side. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.

3. Steg nu løg og karrypasta under omrøring i lidt olivenolie i en dyb pande eller wok, til det begynder at dufte. Tilsæt kyllingestrimlerne og steg videre, indtil kødet er gennemstegt. Læg det hele fra på en tallerken. Tilsæt evt. lidt mere olie til pande eller wok og lynsteg grøntsagerne lidt efter lidt, til de er gennemvarme, men stadig har bid.

4. Hæld kyllingen tilbage på panden eller i wokken og tilsæt vand, honning, saften fra limen, fiskesauce og soya. Varm igennem og smag til. Tilsæt evt. lidt mere honning, fiskesauce, lime eller soya alt efter smag.

5. Server med de dampende varme ris og en håndfuld peanuts på toppen.

6. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre