Lynstegt oksekød med bønner og svampe

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkæg
  • 1 spskmaizena
  • 5 spsksoya
  • 400 gramoksekød i strimler
  • 100 gramfrosne bønner
  • 5 stkforårsløg
  • 250 gramchampignon
  • 1 spskøsterssauce
  • 1 spskakaciehonning*
  • 1/2 dlvand
  • 125 gramfuldkornsnudler
  •  salt
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En hurtig og lækker ret med et strejf af Østen - men vi lover, at den også smager rigtig godt i både Brovst og Næstved!

Fremgangsmåde

1. Skil æggehviden fra blommen og hæld hviden i en skål. Blommen skal du ikke bruge. Brug en gaffel til at piske æggehviden sammen med maizena og halvdelen af soyaen i en skål. Bland kødet sammen med marinaden og lad det stå i skålen.

2. Bring en gryde med vand og lidt salt i kog og tilsæt de frosne bønner. Lad dem koge i 3-4 minutter, hæld vandet fra og overhæld dem med koldt vand.

3. Hæld lidt olie i en varm wok eller dyb pande. Lynsteg oksekødet sammen med marinaden i to hold - først den ene halvdel og så den anden halvdel - mens du hele tiden rører, så det ikke brænder på. Kødet skal have taget farve hele vejen rundt, men ikke være gennemstegt. Tag kødet op og læg det på en tallerken.

4. Skær de vaskede forårsløg i skrå bidder og gem lidt af den grønne top til pynt. Vask champignonerne og skær dem i kvarte, og skær evt. de grønne bønner i mindre bidder. Lynsteg nu alle grøntsagerne i lidt olie på panden.

5. Rør resten af soyaen, østerssauce, akaciehonning og vand sammen i en lille skål. Når grøntsagerne er gennemvarme, tilsætter du saucen sammen med kødet og rører rundt, til det hele er varmt. Smag til og tilsæt evt. lidt mere honning, østerssauce og vand, hvis du synes.

6. Kog til sidst nudlerne efter anvisningen på pakken og server dem sammen med oksekødet og evt. lidt hakket top fra forårsløgene på toppen.

7. Velbekomme!

Tip

Det er oftest billigere at købe en bøf eller to, som du skærer i strimler, fremfor at købe kødet færdigskåret. Og så er det også ofte mere mørt. Her har vi brugt Lidls middagsbøffer, der smager ret godt - men du kan bruge lige det kød, du har lyst til :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre