Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Madpandekager smager simpelthen bare så godt. Her har vi bagt dem med spinat og fyldt pandekagerne med lækkert veggiefyld med kikærter, agurk, dressing og parmesanost. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 150 gramfriske spinatblade
- 3 dlmælk
- 4 stkæg
- 0.25 spsksalt
- 130 gramhvedemel
- 60 gramgrahamsmel
- 500 gramfrossen grøntsagsmix
- 1 spskkarry
- 0.5 spskhvidløgspulver
- 1 dåsekikærter
- 2.5 dlcreme fraiche 9 %
- 0.5 pottepurløg
- 0.5 stkagurk
- 60 gramrevet ost
- 1 stkcitron
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Skyl spinatbladene grundigt. Blend dem sammen med lidt af mælken i en minihakker - eller hak spinaten helt fint med din bedste ninja-kniv. Pisk spinaten sammen med æg, resten af mælken, salt, peber, hvedemel og grahamsmel i en skål.2
Steg nu dejen til madpandekager i lidt olivenolie på din yndlings pandekagepande. Pandekagerne må godt være en smule tykkere end almindelige pandekager - men kun lidt. Når de har sat sig en smule, kan du løsne dem i kanten med en paletkniv og forsigtigt vende dem, så de bliver stegt på begge sider.3
Steg den frosne grøntsagsblanding i en dyb pande eller wok sammen med karry og hvidløgspulver i lidt olivenolie. Pas på at olien ikke sprutter, hvis grøntsagerne indeholder meget vand. Tilsæt drænede kikærter og evt. lidt vand. Lad det småsimre imens du gør resten klart.4
Bland creme fraiche sammen med skyllet og klippet purløg og smag til med salt og peber. Skyl og skær agurken i tern.5
Stil pandekagerne på bordet sammen med veggiefyld, agurk, dressing, parmesanost og citron i skiver og lad familien rulle deres helt egen favoritpandekage. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære agurken i tern. De kan også piske æggemassen sammen.
Mere smag: Du kan sagtens komme paprika, spidskommen, oregano og chili i. Du kan også tilsætte hvidløg og sennep til dressingen.
* Med Mambenos madplaner koster aftensmaden 25 kr. per. portion i gennemsnit for en familie på fire personer. Det er ca. 35% billigere end portionsprisen for aftensmad i en gennemsnitsfamilie.
Besparelsen er beregnet ud fra det gennemsnitlige madforbrug i en familie på fire ifølge Forbrugerundersøgelsen 2022 fra Danmarks Statistik.