Marinerede kyllingespyd med sprøde kartofler

Ingredienser

  • Sprøde bagte kartofler
  • 600 gramsmå kartofler
  • 1 spsktørret oregano
  •  salt
  •  olivenolie
  •  bagepapir
  • Kyllingespyd og salat
  • 1 stkcitron
  • 1 spsktørret oregano
  • 1 spskakaciehonning*
  • 1 fedhvidløg
  • 1/2 dlolivenolie
  • 500 gramkyllingeinderfilet
  • 1/2 stkagurk
  • 4 stktomater
  •  fryseposer
  •  træspyd
  •  alufolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Kylling på spyd er en favorit hos rigtig mange unger - i hvert fald hos vores! Her har vi lynmarineret kødet i en lækker marinade af hvidløg, citron og honning og serveret spyddene sammen med de lækreste ovnbagte kartofler og en hurtig tomat- og agurkesalat. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 225 grader varmluft.

2. Vask kartoflerne og skær et snit halvt igennem dem med en skarp kniv - pas på fingrene! Læg kartoflerne i et ildfast fad beklædt med bagepapir og vend dem med en god slat olivenolie, oregano og salt. Er I glade for hvidløg, så pres et fed og vend det sammen kartoflerne - det giver ekstra god smag. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, eller til de er gyldne og sprøde. Husk at vende dem undervejs.

3. Bland saften fra citronen, oregano, honning, presset eller hakket hvidløg, olivenolie og lidt salt og peber sammen til marinaden i en skål.

4. Prik hver inderfilet et par gange med en gaffel og bank dem en anelse flade med hånden. Læg dem i en frysepose eller en skål sammen med marinaden og bland det hele godt sammen. Lad kødet marinere, mens du laver salaten og tænder op i grillen, hvis vejret er til det. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.

5. Skyl agurken, fjern kernerne med en kniv eller en teske og skær kødet i mundrette bidder. Vask tomaten og skær den i grove tern. Vend sammen med lidt olivenolie og citronsaft - og evt. lidt balsamicoeddike, hvis du tilfældigvis har det på lager.

6. Sæt kyllingefileterne på spyd og vikl et stykke alufolie om enden, så de ikke brænder, hvis du griller dem. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.

7. Laver du spydene på grillen, så giv dem 3-5 minutter på hver side, til de er gennemstegte hele vejen igennem. Laver du dem i ovnen, så læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem stege sammen med kartoflerne i ca. 10-15 minutter - til de er helt gennemstegte.

8. Server spyddene med de sprøde kartofler og den hurtige agurk- og tomatsalat drysset med oregano på toppen. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre