Lidt om opskriften
15 min
0 min
En lynhurtig og lækker kødsauce lavet med hakket kyllingekød og serveret med frisk pasta og revet ost på toppen. Hertil melon i skiver som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 fedhvidløg
- 300 gramgulerødder
- 1 spskpaprika
- 100 gramtomatpuré
- 400 gramhakket kyllingekød
- 4 dlfærdig pastasauce
- 500 gramfrisk pasta
- 1 stkhonningmelon
- 100 gramrevet parmesan
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Sæt en gryde med vand til pastaen til at koge - du kan også bruge en elkedel.
2 Skræl hvidløg og gulerødder og giv begge dele en snurretur i en minihakker. Svits det i et par minutter i lidt olivenolie i en gryde sammen med paprika og tomatpuré.
3 Tilsæt hakket kyllingekød og rør godt til kødet er blevet brunet af på alle sider. Tilsæt pastasaucen og rør godt. Hæld lidt vand i glasset, skru låget på og ryst, så al pastasaucen kommer med. Lad kødsaucen simre frem til servering. Smag til med salt og peber.
4 Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
5 Skær melonen i skiver.
6 Server den friske pasta toppet med kødsauce, revet parmesan og melon som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at røre i kødsaucen, smage til og skære melonen i skiver.
Mere smag: Tilsæt en sjat rødvin og friske eller tørrede krydderurter som timian, basilikum og oregano i kødsaucen.



