Lidt om opskriften
15 min
0 min
Her har vi lavet en lynhurtig omelet med stegt skinke, cherrytomater, ærter og rugbrød som tilbehør. Opskriften er perfekt til mandage - eller andre dage i løbet af ugen, hvor der er ekstra fart på. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 10 stkæg
- 2 dlmælk
- 175 gramskinkestrimler
- 0.5 spsktørret oregano
- 4 skiverugbrød
- 15 stkcherrytomater
- 1 pottepurløg
- 300 gramfriske eller frosne ærter
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Skær løget i tern.
2 Steg løgene i et par minutter i lidt olivenolie på en stor pande ved middel varme. Pisk imens æg sammen med mælk, salt og peber i en skål.
3 Hæld æggemassen på panden og rør forsigtigt, så løgene fordeler sig. Læg et låg på panden eller brug lidt alufolie - så sætter omeletten sig hurtigere.
4 Imens omeletten simrer, steger du skinkestrimlerne på en anden pande i lidt olivenolie. Tilsæt oregano og steg videre i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber men vær opmærksom på, at skinke ofte indeholder meget salt i forvejen.
5 Rist rugbrødet sprødt i en brødrister - det giver en dejlig smag! Skyl cherrytomaterne og skær dem i halve. Kog ærterne efter anvisningen på posen, hvis du har valgt de frosne.
6 Server omeletten med skinkestrimler, cherrytomater og purløg på toppen - og ærter og ristet rugbrød som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at slå æg ud i skålen og piske dem sammen. De kan også skylle og halvere tomaterne.



