Max 15 min.: One pot pasta med grøntsager og cremet sauce

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 5 dlkogende vand
  • 400 gramfrossen franskinspireret grøntsagsblanding
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 1 dåsehakkede tomater
  • 280 gramløse majs
  • 0.5 spskhvidløgspulver
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 250 gramsuppehorn
  • 125 gramflødeost med urter
  • 50 gramrevet parmesan
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

One pot pastaretter er super nemme, da alle ingredienser bare skal koge i den samme gryde. Her har vi lavet en udgave med masser af grøntsager, flødeost og parmesan på toppen. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Bring vandet i kog i en elkedel eller en lille gryde.

2. Steg de frosne grøntsager i en stor gryde med olivenolie. Når grøntsagerne er tøet op tilsættes vand, smuldret grøntsagsbouillon, hakkede tomater, majs, hvidløgspulver, oregano og suppehorn.

3. Bring hele molevitten i kog og husk at røre forsigtigt og i bund undervejs, så der ikke er noget, der sætter sig fast.

4. Læg låg på gryden, skru lidt ned for varmen og lad det hele simre i ca. fem minutter, til pastaen er færdig. Rør forsigtigt i gryden undervejs. Vend til sidst flødeosten i gryden, varm igennem og smag til med salt og peber.

5. Server den lune one pot pasta med revet parmesan på toppen og evt. lidt grønt, hvis du har det på lager. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at røre i gryden. De kan også hjælpe med at dække bord.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre