Lidt om opskriften
15 min
0 min
En nem pastasalat med varmrøget laks, avocado, agurk, gulerødder, frisk spinat, hjertesalat og edamamebønner. Serveret med en dressing rørt med creme fraiche, citron og dild. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 350 gramfuldkornspastaskruer
- 150 gramedamamebønner
- 0.5 stkagurk
- 35 gramspæde spinatblade
- 1 stkhjertesalat
- 150 gramgulerødder
- 2 stkavocado
- 125 gramvarmrøget laks
- 1 pottedild
- 2.5 dlcreme fraiche 9 %
- 1 stkcitron
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog pastaerne som anvist på pakken og overhæld dem herefter med koldt vand.
2 Kom edamamebønnerne op i en skål og overhæld dem med kogende vand. Skyl agurken, spinaten og hjertesalaten og skræl gulerødderne. Snit spinaten og salaten groft og skær agurken og gulerødderne i mundrette størrelser. Skær avocadoerne i tern.
3 Vend alle grøntsagerne sammen med pastaerne, avocado i tern, stykker af røget laks og olivenolie. Smag til med salt og peber.
4 Skyl dilden og hak den fint. Rør creme fraichen sammen med lidt citronsaft, hakket dild, salt og peber i en skål.
5 Server pastasalaten med varmrøget laks og avocado og citrondressing med dild som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle agurken, spinaten og salaten.



