Max 15 min.: Røget medister i grøntsagssauce med frisk pasta

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  •  frisk pasta
  • 345 gramrøget medister
  • 500 gramfrossen ratatouille
  • 280 gramøkologisk pizzasauce
  • 2 dlvand
  • 1 stkcitron
  • 100 gramrevet parmesan
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Røget medister smager lidt ligesom grillpølser, der er blevet let røget. Vi steger medisteren sammen med en færdig ratatouilleblanding med masser af grøntsager og serverer med frisk pasta og revet parmesan på toppen. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

2. Fjern skindet fra medisteren og skær pølsen i mundrette stykker. Steg dem i lidt olivenolie i en dyb pande eller gryde til de har fået lidt farve.

3. Tilsæt den frosne ratatouille og steg i ca. 5 minutter.

4. Tilsæt tomatsaucen. Hæld efterfølgende vand i glasset og ryst det, så du får alt med, og tilsæt også dette i saucen.

5. Lad saucen småsimre og smag til med citron, salt og peber.

6. Server den friske pasta i dybe tallerkener med den lækre grøntsagsauce med røget medister. Top med revet parmesan og evt. lidt grønt, hvis du har det på lager. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære medisteren i mundrette stykker, røre i saucen og smage til.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre