Lidt om opskriften
15 min
0 min
En dejlig sommerlig kartoffelsalat med nye kartofler, asparges, hjertesalat, agurk, tomater og smilende æg. Serveret med en hurtig dressing af creme fraiche og dild. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramsmå kartofler
- 1 bundtgrønne asparges
- 6 stkæg
- 0.5 stkagurk
- 3 stktomater
- 2 stkhjertesalat
- 1 pottedild
- 2.5 dlcreme fraiche 9 %
- 1 stkcitron
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skyl og skrub kartoflerne og skær dem i halve. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og overhæld dem herefter med koldt vand.
2 Knæk den nederste del af aspargesene og skyl dem. Bring to kasseroller i kog - én til aspargesene og én til æggene. Kog aspargesene i ca. 1 min. og overhæld dem herefter med koldt vand. Kog æggene i 7-8 min. og overhæld dem herefter med koldt vand.
3 Imens kartoflerne, aspargesene og æggene koger: Skyl agurken, tomaterne og hjertesalaten. Skær agurken og tomaterne ud efter ønske og skær hjertesalaten i tynde strimler.
4 Vend grøntsagerne sammen med kartoflerne, olivenolie, salt og peber.
5 Skyl dilden og hak den fint. Rør dilden sammen med creme fraichen og smag til med citronsaft, salt og peber.
6 Server kartoffelsalaten i skåle og top med smilende æg og dilddressing. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn knække det nederste af aspargesene.



