Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Ingredienser
Retten kan fryses( 2 voksne og 2 børn )
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 1 stkrød peberfrugt
- 4 dåsehakkede tomater med krydderi
- 2 dlvand
- 2 terninggrøntsagsbouillon
- 70 gramtomatpuré
- 100 gramschwarzwalder skinke
- 200 gramsuppehorn
- 100 gramgrøn pesto
- 2 dlcreme fraiche 9 %
- salt
- peber
- olivenolie
Lidt om opskriften
15 MIN
0 MIN
Vi har lavet en lynhurtig tomatsuppe, som vi serverer med sprødstegt skinke, suppehorn, grøn pesto og creme fraiche på toppen. God fornøjelse!
Fremgangsmåde
1. Skær løg og hvidløg i tern. Skyl peberfrugten og skær den i grove tern. Steg det hele i en stor gryde i olivenolie i et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, vand, bouillon og tomatpuré og bring det hele i kog i 10 minutter. Blend herefter suppen glat med en stavblender. Smag til med salt og peber.
2. Steg skinken på begge sider på en pande i lidt olivenolie til det bliver sprødt.
3. Kog suppehorn som anvist på pakken.
4. Servér tomatsuppen i små skåle eller dybe tallerkener sammen med suppehorn, grøn pesto, skinke og en klat creme fraiche på toppen. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til skære peberfrugten i tern. De kan også hælde alle ingredienserne i gryden og smage suppen til. Ekstra smag: Du kan spice suppen op med lidt frisk eller tørret chili - et godt tip kan være at dosere chilien i de enkelte portioner alt efter smag.