Max 15 min.: Wok med tunsteak, grønt, risnudler og peanuts

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 250 gramtunsteak
  • 1 stkbroccoli
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 2 cmfrisk ingefær
  • 1 fedhvidløg
  • 0.5 dløsterssauce
  • 0.5 dlsød chilisauce
  • 3 spsksoya
  • 400 gramrisnudler
  • 3 dlvand
  • 1 spskmaizena
  • 1 stklime
  • 100 grampeanuts
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Det tager kun 15 minutter at lave denne wok-ret med tunsteak og lynstegt broccoli og peberfrugt. Saucen er smagt til med østersauce og ingefær. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Hvis din tunsteak er frossen, så begynd med at stege den på en panden i olivenolie. Så tør den op samtidig med, at den steger. Den er færdig, når den er gennemvarm og lamellerne kan skilles ad. Hvis din tunsteak er tøet op, så tilbered den, som anvist på pakken. Krydr med salt og peber.

2. Vask broccolien og del den i små buketter. Befri den vaskede peberfrugt for kerner og skær den i strimler.

3. Riv ingefær og hvidløg på den fine side af rivejernet. Bland det med østerssauce, sød chilisauce og soya og gem det til senere.

4. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.

5. Varm en dyb pande eller en wok op med lidt olie. Lynsteg broccoli og peberfrugt i 2-3 minutter.

6. Tilsæt østersauceblandingen og vand og lad det simre et par minutter, til grøntsagerne er gennemvarme, men stadig har bid.

7. Jævn saucen med maizena rørt ud i lidt vand og smag evt. til med mere soya og saften fra en lime.

8. Del tunen i lameller og anret på toppen af risnudler, wok-blanding og peanuts i små skåle. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med at dele broccoli i buketter. De kan også skære peberfrugt i skiver.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre