Medaljoner med kartofler og rødbede

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 600 gramsmå kartofler
  • 1 stksvinemørbrad
  • 75 grambacon i skiver
  • 50 gramgræskar- eller solsikkekerner
  • 500 gramfrisk rødbede*
  • 0.5 stkcitron
  • 1 spskakaciehonning*
  • 75 gramfeta i tern
  • 2 stkæbler
  • 25 gramsmør
  • 0.5 spskfrisk eller tørret timian
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  kødnåle eller tandstikker
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Dette er en super god weekendret! Lækre mørbradmedaljoner omviklet med bacon og serveret med rødbedesalat og virkelig lækre knuste kartofler med brunet smør og timian. Mums! Udskift i øvrigt baconen med parmakinke, hvis du vil spare lidt på fedtet. Velbekommen!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 185 grader varmluft - eller tænd for grillen, hvis vejret er til det. Kog kartoflerne møre i en gryde med saltet vand. Hæld herefter vandet fra og lad kartoflerne stå i gryden.

2. Mens kartoflerne koger pudser du mørbraden ved at skære de største sener og fedtet fra med en skarp kniv. Pas på ikke at snitte for meget ned i kødet. Skær mørbraden til bøffer på ca. 5 cm i tykkelsen og krydr dem med salt og peber. Vikl et stykke bacon omkring hver bøf og sæt det fast med en tandstik eller kødnål.

3. Brun hurtigt bøfferne af på begge sider på en pande i lidt olivenolie. Læg bøfferne i et ovnfast fad med 1/2 cm vand i bunden. Stil fadet i ovnen i ca. 15-20 minutterne, eller til bøfferne er gennemstegte eller svagt rosa. Du kan også bare lade bøfferne stå på panden, hvis den kan tåle at komme i ovnen. Men pas på: Den er MEGA varm, når den skal ud igen :o) Du kan også stege medaljonerne på grillen, hvis vejret er til det.

4. Rist imens græskarkernerne på en tør pande og stil dem til side. Skræl rødbederne og riv dem på den grove side af et rivejern. Brug evt. latexhandsker - ellers bliver dine fingre MEGET røde! Bland rødbederne med en hurtig dressing rørt sammen af citronsaft, honning og lidt olivenolie og smagt til med salt og peber. Top salaten med smuldret feta, vasket æble skåret i tynde både og ristede græskarkerner.

5. Smelt smørret på en pande og lad det stå så længe, at det begynder at blive nøddebrunt. Rør kort rundt og hæld smørret over kartoflerne sammen med hakket frisk eller tørret timian efter smag.

6. Knus nu kartoflerne med et piskeris og vend dem godt sammen med timian og smør. Smag til med salt og peber og server med de lækre medaljoner og rødbedesalaten. Velbekomme!

 
Se vores lækre forklæder til børn

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre