Medister med ovnkartofler, sauce og gulerodssalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1000 gramkartofler
  • 400 grammedisterpølse
  • 4 dlvand
  • 75 grammandler
  • 400 gramgulerødder
  • 2 stkæbler
  • 3 spskolivenolie
  • 0.5 spskakaciehonning
  • 1 stkøkologisk citron
  • 1.5 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 1 terningsvinebouillon
  •  salt
  •  peber
  •  majsstivelse
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Medister med ovnkartofler, sauce og gulerodssalat

I samarbejde med

Medister er super lækkert hele året rundt. Her serverer vi den med ovnkartofler, sauce og gulerodssalat med æbler og ristede mandler. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1000 gramkartofler
  • 400 grammedisterpølse
  • 4 dlvand
  • 75 grammandler
  • 400 gramgulerødder
  • 2 stkæbler
  • 3 spskolivenolie
  • 0.5 spskakaciehonning
  • 1 stkøkologisk citron
  • 1.5 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 1 terningsvinebouillon
  •  salt
  •  peber
  •  majsstivelse
  •  bagepapir

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen på 220 grader varmluft.

2. Skyl og skrub kartoflerne og skær dem i både. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, vend dem i lidt olivenolie, salt og peber og bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter.

3. Steg medisteren på en pande ved middel varme i lidt olivenolie. Hæld herefter vandet på panden og læg låg på. Prik evt. medisteren med en gaffel, så den ikke sprækker. Lad den simre under låg, til den er gennemstegt.

4. Rist mandlerne på en tør pande. Lad dem herefter køle af på en tallerken og hak dem groft. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. Skyl æblerne og skær dem i skiver. Bland gulerødder, æbler og mandler sammen.

5. Rør en dressing sammen af olivenolie, honning og skal og saft fra en citron. Smag til med salt og peber og vend dressingen sammen med gulerodssalaten.

6. Tag medisteren af panden, men lad al stegefedt og væske blive - det giver god smag til saucen! Hvis væsken er fordampet, tilsæt lidt mere vand. Tilsæt madlavningsfløde og smuldret bouillonterning til panden og lad det hele koge op under omrøring.

7. Rør lidt majsstivelse ud i vand i en kop og hæld blandingen på panden lidt efter lidt, til sovsen har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

8. Server medisterpølsen med de ovnbagte kartofler, saucen og gulerodssalaten. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at blande dressingen til salaten. De kan også røre i sovsen og smage den til - det er børn verdensmestre i!

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre