Mørbradmedaljoner med rodfrugtfritter og salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 650 gramfrosne rodfrugter
  • 1 stksvinemørbrad
  • 100 grambacon i skiver
  •  salat efter eget valg
  • 200 gramfriske eller frosne ærter
  • 2 stktomater
  •  dressing efter eget valg
  • 4 stkrugbrød
  •  salt
  •  peber
  •  kødnåle eller tandstikker
  •  olivenolie
  •  ketchup
  •  mayonnaise
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Mmm, mørbradbøffer med rodfrugtfritter! En super lækker weekendret, som vi har gjort ekstra nem ved at bruge frosne rodfrugter, som i forvejen er skrællet, skåret og kan købes hele året rundt - med vitaminer og mineraler i behold. Men du kan selvfølgelig også købe en pose friske! Vi serverer bøfferne med nem salat, rugbrødstave og valgfri dyppelse. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft - eller tænd grillen. Læg rodfrugterne på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem med lidt olie.

2. Puds mørbraden ved at skære de største sener og fedtet fra med en skarp kniv. Pas på ikke at snitte for meget ned i kødet. Skær mørbraden til bøffer på ca. 5 cm i tykkelsen og krydr dem med salt og peber. Vikl et stykke bacon omkring hver bøf og sæt det fast med en tandstik eller kødnål.

3. Giv bøfferne en tur på grillen, hvis vejret er til det. Ellers: Brun hurtigt bøfferne af på begge sider ved høj varme på en pande i lidt olivenolie - undlad at gøre den ren. Læg bøfferne i et ovnfast fad med 1/2 cm vand i bunden. Stil fadet i ovnen i ca. 10-15 minutterne, til bøfferne er gennemstegte eller svagt rosa i midten.

4. Imens bøfferne er i ovnen, fikser du salaten. Skyl salaten, pil ærterne, hvis du bruger de friske, eller tø dem op som anvist på posen. Skyl og skær tomaterne i skiver. Vend hele molevitten sammen og top med valgfri dressing.

5. Skær rugbrødet i stave og steg dem på panden - evt. i lidt mere olie og drys med salt, når de er gyldne og sprøde. Servér mørbradmedaljonererne med sprøde rodfrugtfritter, salat, rugbrødsstave og evt. lidt ketchup, mayo eller anden yndlingsdyppelse. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i familien: Lad dine børn være med til at bælge ærterne. De kan også skære tomaterne i både og skære rugbrødet i stave.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre