Lidt om opskriften
30 min
20 min
Nakkekoteletter i fad bliver man aldrig træt af. Eller... Hvis du spiser dem hver dag i 7 år, gør du måske. Men hvis du bare spiser dem på en ganske almindelig onsdag, er de fantastiske. I øvrigt også om torsdagen! Her har vi serveret dem med sød kartoffelmos. Retten er til to dage, så husk at gemme resterne til hurtig aftensmad i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 500 gramsøde kartofler
- 1000 gramkartofler
- 2 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 2 spskpaprika
- 1 spsktørret oregano
- 2 dåsehakkede tomater
- 5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 400 gramfrosne ærter
- 8 stknakkekoteletter
- 80 gramsmør
- 2 dlmælk
- 0.5 stkagurk
- 200 gramgulerødder
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Skræl søde- og almindelige kartofler og skær dem i grove tern. Kog dem møre i en gryde med vand - uden salt. Det tager ca. 15-20 minutter.
2 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
3 Hak løg og hvidløg fint. Steg det i en gryde med olivenolie og tilsæt paprika, tørret oregano, hakkede tomater, madlavningsfløde og frosne ærter og rør godt. Smag til med salt og peber.
4 Krydr koteletterne med salt og peber og brun dem hurtigt af på begge sider i olivenolie på en pande. Læg koteletterne i et ovnfast fad og overhæld dem med saucen.
5 Steg koteletterne færdige i ovnen i ca. 15-20 minutter, til de er gennemstegte.
6 Hæld vandet fra kartoflerne, tilsæt smørret og pisk grundigt med et piskeris. Tilsæt mælken, til mosen har den konsistens, du bedst kan lide. Smag til med salt og peber.
7 Skyl agurken, skræl gulerødderne og skær dem i stave til gnavergrønt. Server nakkekoteletterne med tomatsaucen, cremet kartoffelmos og gnavergrønt. Velbekomme!
Tip
Husk at gemme resterne til i morgen - så er der ekstra nem aftensmad. Har du en rest pølse eller skinke, så skær det i små tern og steg det sammen med løgene. Det giver lidt ekstra smag til retten.
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære kartoflerne i stykker. Lad også ungerne skrælle gulerødder, skylle agurker og skære grønt i stave.



