Nem kylling med cherrytomater, æbler og citron

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 175 gramquinoa- eller fuldkornsris
  • 1 stkæble
  • 20 stkcherrytomater
  • 600 gramkyllingefilet
  • 1 terninghønsebouillon
  • 3 dlkogende vand
  • 1 stkcitron
  • 1 spskakaciehonning*
  •  maizena
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Denne opskriften er virkelig nem at lave! Brun kyllingefileterne på en pande, tilsæt tomater, æbler, citron og lidt væde og stil det hele i ovnen. Så passer retten sig selv, mens quinoaerne koger færdig. Og så er der blot tilbage at jævne saucen. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Skyl quinoaen grundigt og kog den efter anvisningen på pakken. Skyl æbler og cherrytomater. Skær æblerne i tern.

2. Krydr kyllingefileterne med salt og peber og brun dem af i lidt olivenolie på begge sider på en stor pande, der kan tåle at komme i ovnen. Fileterne skal ikke gennemsteges men blot tage farve.

3. Opløs bouillonterningen i det kogende vand og hæld det over kyllingefileter på panden sammen med æbler, cherrytomater, lidt citronsaft og honning.

4. Stil panden i ovnen og lad kyllingefileterne stege færdige i 15-20 minutter, alt efter tykkelsen. Hvis du ikke har en pande, der kan tåle at komme i ovnen, kan du bare bruge et ovnfast fad eller en foliebakke.

5. Tag panden ud af ovnen. Pas på fingrene, den er mega varm! Hæld væden gennem en si og over i en lille gryde. Tilsæt evt. lidt mere vand. Jævn saucen med lidt maizena rørt ud i lidt vand i en kop og smag saucen til med lidt mere citronsaft, honning, salt og peber, hvis du synes.

6. Server fileterne hele eller skær dem i skiver. Server med de varme quinoaer og cherrytomater, æbler og lidt grønt på toppen, hvis du synes.

7. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre