Lidt om opskriften
35 min
0 min
Pasta med kødsauce - eller bolognese - er et hit hos de fleste unger! Her har vi lavet en lidt lettere udgave af den klassiske familiefavorit og brugt kylling i stedet for oksekød. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 400 gramhakket kyllingekød
- 150 gramgulerødder
- 1 stksquash
- 70 gramtomatpuré
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 spsktørret oregano
- 1 spsktørret timian
- 1 spskeddike
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 250 grampennepasta med fuldkorn
- olivenolie
- revet parmesan
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Hak løg og hvidløg og svits det i lidt olivenolie i en gryde. Tilsæt hakket kyllingekød og lad det brune.
2 Skræl gulerødderne og vask squashen. Riv gulerødderne og squashen på den grove side af et rivejern. Steg et par minutter under omrøring.
3 Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, oregano, timian, eddike og bouillon og rør godt. Lad bolognesen simre, så længe du har tid - 20 minutter eller mere. Smag til med salt og peber.
4 Kog i mellemtiden pastaerne som anvist på pakken.
5 Server pastaen med den lækre kyllingebolognese i dybe tallerkener og top med masser af friskrevet parmesan. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle squashen og skrælle gulerødderne.
Ekstra smag: Top med skyllet frisk basilikum.



