Nem tomatsuppe med kødboller og kartofler

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 400 gramkartofler
  • 350 grammedisterpølse
  • 4 dåsehakkede tomater
  • 4 dlvand
  • 70 gramtomatpuré
  • 2 terninggrøntsagsbouillon
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
  •  groft flute
  •  smør
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi har gjort aftensmaden ekstra nem, så ungerne kan få deres egen maddag - eller assistere mor og far i køkkenet. Her har vi lavet den nemmeste tomatsuppe med kartofler - og kødboller der er lavet af farsen fra en klassisk medister. Super nemt og lækkert. Vi serverer suppen med lunet flute og (tand)smør til dem, der har lyst. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skræl kartoflerne og skær dem i små stykker. Fyld en gryde halvt op med vand. Tilsæt kartoflerne og bring dem i kog. Klip hul i den ene ende af medisteren. Tryk små fine kødboller ud og kom dem ned i gryden med kartoflerne og lad begge dele koge i 10-15 minutter. Gem evt. lidt af kogevandet til at smage suppen til med.

2. Bring hakkede tomater, vand, tomatpuré, smuldret grøntsagsbouillon og oregano i kog i en anden gryde og lad det simre i 5 - 10 minutter.

3. Blend suppen glat med en stavblender og tilsæt fløden. Du kan også bruge en almindelig blender, men vær meget forsigtigt og fyld kun lidt suppe i blenderen ad gangen - varme væsker kan "eksplodere" i en blender.

4. Varm op igen og tilsæt kartoflerne og kødboller. Smag til med salt og peber og evt. lidt af kogevandet.

5. Opvarm flutet i ovnen eller rist det i en brødrister.

6. Servér tomatsuppen i små skåle eller dybe tallerkener sammen med lunet flutes og smør. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad din børn være med til at skrælle kartoflerne og skære dem i små stykker. De kan også trykke farsen ud af medisteren og smage suppen til.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre