Nudelsalat med skinkeschnitzel, grøntsager og peanuts

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 250 gramfuldkornsnudler
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 200 gramgulerødder*
  • 1 stkmango
  • 125 gramsukkerærter
  • 150 grambønnespirer
  • 285 gramløse majs
  • 250 gramskinkeschnitzler
  • 1 pottefriske koriander
  • 100 grampeanuts
  • 1 stklime
  •  soya
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Kold nudelsalat smager skønt, og så tager det ingen tid at lave. Her har vi lavet en udgave med skinkeschnitzler, sprøde grøntsager og mango og toppet med peanuts, koriander, limesaft og soya. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken sammen med smuldret bouillon. Overhæld herefter nudlerne med koldt vand.

2. Skræl gulerødderne og skær dem i små tynde strimler, skræl mangoen og skær den i små tern. Skyl sukkerærterne og bønnespirerne. Dræn majsene for vand.

3. Skær skinkeschnitzlerne i strimler. Varm en pande op med olivenolie og steg skinkestrimlerne gyldne.

4. Vend det hele sammen eller kom det i små skåle og lad hele familien sammensætte deres egen nudelsalat. Top med friske koriander, peanuts, limesaft og soya. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle gulerødderne og mangoen, og skylle sukkerærterne. Mere smag: Drys med lidt frisk chili.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre