Lidt om opskriften
15 min
30 min
Mums! Lækre kyllingefileter fyldt med pikantost og svøbt i parma- eller serranoskinke. Her har vi serveret kyllingefileterne med nem rispilaf med løg, peberfrugt, mandler og rosiner. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
2 Skær en lomme på langs i toppen af hver kyllingfilet. Lav den så lang og dyb som muligt uden at skære igennem. Krydr med lidt salt og peber.
3 Fyld hver lomme med pikantost og vikl et par skiver parma- eller serranoskinke om hver kyllingefilet. Læg fileterne i et ovnfast fad med 1/2 cm vand i bunden og steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gennemstegte.
4 Lav imens rispilafen. Hak løget fint. Rens og skyl peberfrugten og skær den i tern. Hak mandlerne groft.
5 Steg løg og karry i et minuts tid i lidt olivenolie i en gryde. Løgene skal ikke tage farve. Tilsæt risene og steg videre under omrøring i endnu et minut.
6 Tilsæt nu vand, smuldret bouillon, rosiner, peberfrugt og mandler og bring hele molevitten i kog. Lad det simre under låg i ca. 15-30 minutter, til risene er kogt møre. Det afhænger af, hvilken type ris, du bruger - se kogetiden på pakken.
7 Tjek undervejs, at risene ikke koger tør og smag til sidst til med lidt salt, hvis det er nødvendigt.
8 Servér de lækre kyllingefileter med rispilaf, lidt stegesky og evt. lidt grønt på toppen, hvis du har det på lager. Undlad dog grønt drys til børn under 3 år. Velbekomme!



