Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
0 min
Pasta carbonara er en italiensk pastaklassiker, der normalt laves med panchetta og pecorinoost. Men vi har tilladt os at slå håret ud og lave en lidt anderledes udgave, der er lidt nemmere at købe ind til i det lokale supermarked, der ligger i Ikast og ikke Italien. Vi har udskiftet panchettaen med tern af hel, god spegepølse og erstattet pecorinoen med parmesan. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 400 gramfuldkornspasta
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 200 gramhel spegepølse
- 100 gramrevet parmesan
- 3 stkpasteuriserede æggeblommer
- 1 dlmadlavningsfløde 8 %
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Bring pastaen i kog i en gryde med rigeligt med saltet vand. Hak løg og hvidløg fint og skær spegepølsen i tern.2
Læg pølseternene på en kold pand og tænd for varmen. Steg dem sprøde og læg dem til afdrypning på lidt køkkenrulle på en tallerken - undlad at gøre panden ren.3
Steg nu løg og hvidløg møre i fedtet fra spegepølsen.4
Riv parmesanen, hvis den ikke allerede er det, og pisk den sammen med æg, madlavningsfløde og lidt salt og peber i en skål.5
Gem lidt af pastavandet og hæld resten fra. Vend den dampende varme pasta sammen med æggeblandingen, spegepølse, løg og hvidløg i den varme gryde. Rør godt rundt og smag til med salt og peber. Vendt evt. lidt af pastavandet med rundt, hvis du vil have mere sauce.6
Servér i dybe tallerkener med lidt grønt på toppen, hvis du har det på lager.7
Velbekomme!Tip
Vi har brugt pasteuriserede æg i opskriften, men vi bruger ofte selv rå æg, da de bliver tilberedt af den brandvarme pasta. Men det er vigtigt, at du i så fald vælger friske æg af god kvalitet. Er du ikke tryg ved at bruge rå æg, så skal du bare følge opskriften og bruge den pasteuriserede udgave - så er du på den helt sikre side!