Pestobagte koteletter med perlespelt

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 200 gramperlespelt
  • 1 terninghønsebouillon
  • 4 dlvand
  • 6 stkkoteletter
  • 1 kuglemozzarella
  • 3 stktomater
  • 130 grampesto
  • 300 gramgulerødder
  • 1 fedhvidløg
  • 1 spskakaciehonning
  • 1/4 stkcitron
  • 20 gramsesamfrø
  •  olivenolie- til stegning
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Pestobagte koteletter med perlespelt

I samarbejde med

4.8, Mambeno-favorit!

En lækker og nem ret med svinekoteletter, der sagtens kan erstattes af f.eks. kyllingefileter. Hvis du har tid, så prøv at lave din egen pesto, det er super nemt. Du kan som altid finde opskriften ved at klikke på den lille kokkehue i ingredienslisten. God fornøjelse :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 200 gramperlespelt
  • 1 terninghønsebouillon
  • 4 dlvand
  • 6 stkkoteletter
  • 1 kuglemozzarella
  • 3 stktomater
  • 130 grampesto
  • 300 gramgulerødder
  • 1 fedhvidløg
  • 1 spskakaciehonning
  • 1/4 stkcitron
  • 20 gramsesamfrø
  •  olivenolie- til stegning
  •  salt
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Kog perlespelten efter anvisningen på pakken sammen med bouillonterningen, det giver den lidt ekstra smag. Hæld vandet fra, når perlespelten er kogt færdig.

3. Krydr koteletterne og brun dem af i lidt olie på en varm pande. De skal kun lige ha' taget farve men ikke være gennemstegte. Læg koteletterne i et ildfast fad.

4. Skær mozzarella og tomater i skiver og fordel først mozzarella og derefter tomater oven på koteletterne. Top med pesto og bag koteletterne færdige i ovnen, til de er gennemstegte og osten smeltet. Det tager ca. ti minutter, men ovne er forskellige, og det samme er koteletter, så husk at holde øje!

5. Mens koteletterne er i ovnen, skæres gulerødderne i skrå skiver og hvidløget hakkes. Steg begge dele ved høj varme på en pande i lidt olie. Krydr med salt og peber og smag til med citronsaft og honning. Tilsæt til sidst sesamfrø og steg videre et minuts tid.

6. Anret perlespelt og gulerødder på en tallerken sammen med koteletterne og pynt evt. med lidt hakket basilikum, persille eller andet grønt, hvis du har det på lager.

7. Velbekomme :o)

Tip

Opskriften er lavet, så alle kan få en kotelet hver - og de ekstra sultne kan få halvanden. Spiser I mere i din familie, skal du blot huske at justere antallet af koteletter på indkøbslisten. Du kan i øvrigt sagtens udskifte koteletterne med f.eks. kyllingefiletter. Dog skal de have lidt længere tid i ovnen, for at de er gennemstegte.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre