Pizzasnegle af butterdej med spinat og pikantost

Ingredienser

( ca. 20 stk. )

  • 275 grambutterdej i rulle
  • 150 grampikantost
  • 50 gramfriske spinatblade*
  • 100 gramrevet ost
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

De smager bare super godt de her pizzasnegle! De er lavet af butterdej og fyldt med spinat, pikantost og revet ost. De er både hurtige og nemme at lave og perfekte til madpakken. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Rul butterdejen ud på et rent bord. Smør et godt lag pikantost på med en dejskraber og top med skyllede spinatblade og revet ost - lad den yderste kant være fri for spinatblade, ellers kan dejen ikke lukkes.

3. Rul dejen sammen på den lange led. Skær dejen ud i stykker af 2-3 cm og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan evt. trykke dem lidt flade med hånden.

4. Bag pizzasneglene i ovnen i 15-20 minutter, til de er let gyldne på toppen.

5. Så må der guffes - velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at smøre pikantost på dejen. De kan også drysse med revet ost og lægge spinatblade på.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre