Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
25 min
Denne pizzatærte er fantastisk! En slags lukket pizza med hakket oksekød og auberginer. Den smager super godt og kan også bruges i madpakken. Gem halvdelen af kødsovsen til en nem pasta i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 1 stkaubergine
- 800 gramhakket oksekød
- 2 spskpaprika
- 1 spsktørret oregano
- 2 dlketchup
- 400 grampizzadej
- 100 gramrevet ost
- 0.5 stkcrisp salat
- 125 gramsukkerærter
- 0.5 stkagurk
- dressing efter eget valg
- salt
- peber
- bagepapir
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 220 grader varmluft. Hak løg og hvidløg. Skyl auberginen og skær den i mindre tern. Svits løg og hvidløg i lidt olie i en dyb pande eller gryde. Tilsæt aubergineternene og steg videre i ca. 5 minutter.2
Tilsæt det hakkede oksekød og lad det brune godt af. Tilsæt paprika, tørret oregano og ketchup. Smag sovsen til med salt og peber.3
Drys mel ud på bordet og rul pizzadejen ud til to bunde med en kagerulle, så de er ca. 30 cm i diameter. Pas på de ikke bliver for tykke!4
Læg det ene dejstykke på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel fyldet på hele bunden og drys med revet ost. Læg forsigtigt det andet dejstykke ovenpå og tryk det let sammen i kanten hele vejen rundt.5
Bag den i ovnen ca. 20- 25 minutter.6
Overhæld sukkerærterne med kogende vand og lav dem stå i 20 sekunder. Skyl imens salat og agurk og skær det hele i mundrette stykker. Tag sukkerærterne op og skær i mundrette bidder. Top med dressing efter eget valg og evt. radiser eller andre grøntsager, du har på lager.7
Servér den lækre pizzatærte med sprød salat. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i familien: Lad dine børn være med til vaske grøntsagerne. De kan også skære agurker til salaten.
Husk at gemme halvdelen af sovsen til i morgen - og en pizzasnitte eller to til ungernes madpakker.