Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
35 min
Ventetid
0 min
Quesadillas er mega lækre og kan varieres i det uendelige. Her er de fyldt med masser af grønt, men bare rolig - de smager stadig super godt ;o)
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 1 stkporre
- 600 gramgulerødder
- 1/2 stkagurk
- 125 gramfriske spinatblade
- 2 stkgrøn peberfrugt
- 2 stktomater
- 3 tsktørret timian- eller tørret oregano
- 8 stkfuldkornstortillas
- 75 gramrevet ost
- 2 dlskyr
- 1/2 dlmayonnaise
- 1 spsksød sennep
- 1/2 pottepurløg
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Hak løgene fint. Skær top og bund af porren og vask den grundigt - der kan gemme sig genstridige jordrester imellem bladene, så frem med luppen :o) Skræl gulerødderne og riv halvdelen af dem på den grove side af et rivejern. Skær resten i stave til gnavergrønt sammen med den vaskede agurk. Skyl spinatbladene grundigt og klem vandet ud af dem. Vask peberfrugterne, befri dem for kerner og skær dem i fine tern. Skyl tomaterne og skær dem i grove stykker.2
Steg løg og porre i lidt olivenolie på en pande i ca. fem minutter, til begge dele er smukt brune. Tilsæt gulerødder, spinatblade, tomater og timian og steg videre i ca. fem minutter, til det hele er blevet til en lækker og sød grøntsagskompot. Smag til med salt og peber.3
Smør tortillaerne med lidt olivenolie på den ene side. Læg en tortilla med den smurte side nedad på et spækbræt og fordel lidt revet ost og frisk peberfrugt i et jævnt lag. Fordel herefter lidt af kompotten ovenpå og slut af med lidt mere revet ost og grøn peber. Krydr med salt og peber. Afslut med en tortilla ovenpå med den oliesmurte side opad. Pres dem let sammen.4
Flyt forsigtigt quesadillaerne til en bagerist eller grillen. Hvis du laver dem på grillen, så pas på de ikke bliver sorte! Når de har fået flotte striber på den ene side, vender du dem forsigtigt. Brug en pizzaspade eller en stor paletkniv til at vende med. Laver du quesadillas i ovnen, skal du placere dem på en bagerist og bage dem i ca. 15 min. ved 225 grader varmluft med en tallerken ovenpå. Så får de den rigtige form. Vend dem halvvejs, men pas på - tallerkenen er mega varm!5
Rør en hurtig dressing af skyr, mayonnaise, sød sennep og hakket purløg. Smag til med salt og peber. Server de sprøde quesadillas med gnavergrønt og purløgsdressingen som dip. Velbekomme :o)