Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Det er slet ikke svært at lave risotto! Bare følg vores lette opskrift med masser af grønne asparges, cherrytomater, champignoner - og selvfølgelig parmesan! Vil du lave retten 100 % vegetarisk, skal du erstatte hønsebouillonen med grøntsagsbouillon. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1.5 litervand
- 2 terningerhønsebouillon
- 125 gramgrønne asparges
- 200 gramchampignon
- 10 stkcherrytomater
- 75 gramparmesan
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 300 gramrisottoris
- 1 tskfrisk eller tørret timian
- 2 dlhvidvin
- 0.5 stkcitron
- 1 stkgroft flute
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Varm vandet op til kogepunktet sammen med bouillonterningerne. Vask aspargesene og knæk den nederste halvdel af - den der er trevlet. Rens champignonerne og skær dem i kvarte, skyl tomaterne og skær dem i halve. Riv parmesanen groft og stil det hele til side.2
Hak løg og hvidløg fint og steg dem under omrøring ved middel varme i ca. 5 minutter, til de begynder at dufte, og løgene bliver klare. De må ikke tage farve. Tilsæt risottoris og timian og rør i et par minutter, så det ikke brænder på.3
Tilsæt vin under omrøring og skru lidt op for varmen. Rør, til risen har absorberet næsten al vinen.4
Tilsæt bouillonen med en suppeske ad flere omgange, mens du rører. Lad risene absorbere bouillonen, før du tilsæt mere. Når du har tilsat halvdelen af bouillonen, tilsætter du svampene og fortsætter med at tilsætte bouillon som før, indtil risottoen har konsistens som tynd risengrød. Det er ikke sikkert, du skal bruge al bouillonen. Pas på risottoen ikke bliver for tyk og fast - den skal være mere flydende, end du tror, og risene skal stadig have lidt bid. Når risottoen køler af på tallerkenen, bliver den hurtigt for fast.5
Tag risottoen af varmen og tilsæt revet parmesan, asparges og cherrytomater. Rør forsigtigt og smag til med salt, peber og citron. Server i dybe tallerkener med godt brød til, evt. lidt grønt og ekstra ristede champignoner på toppen, og dryp med olivenolie. Velbekomme!Tip
Selvom du kan købe revet parmesan i poser, er det billigst at købe et helt stykke ost i supermarkedet og rive det selv. Og så smager det også meget bedre. Vælg evt. Grana Padano. Det er ikke ægte parmesan, men er billigere og smager næsten ligesom den ægte vare.