Lidt om opskriften
15 min
60+ min
Disse snacks er super nemme at lave og lækre som et lille mellemmåltid eller et sødt fuldkornsindslag i madkassen. Inspireret af de originale og super lækre Chokorug fra Lagkagehuset. Hvis du ikke får dem spist i løbet af ugen (som om..!), kan de sagtens fryses ned. God fornøjelse.. :o)
Portioner
Ingredienser
- 8 dlkoldt vand
- 2 dlkogende vand
- 25 gramgær
- 4 spskakaciehonning
- 1 kgrugbrødsblanding
- 2 spskkakaopulver
- 200 grammørk chokolade
- 200 grammandler
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Rør koldt og kogende vand sammen, så temperaturen er lillefingerlun. Så udvikler gæren sig perfekt. Hæld vand, gær og akaciehonning i en skål eller røremaskine og rør, til gæren er opløst.
2 Tilsæt rugbrødsblandingen og kakaopulver og rør derudaf. Dejen skal have konsistens som tyk havregrød.
3 Hak chokoladen groft og rør den forsigtigt i dejen med håndkraft, så stykkerne ikke knækker for meget. Lad dejen hæve tildækket i en time.
4 Rist imens mandlerne på en tør pande og lad dem køle af. Hak dem herefter fint med en kniv, eller giv dem en snurretur i en minihakker. Er du fuld af overskud, så kan du smutte mandlerne først - men det er altså ikke nødvendigt. Stil mandlerne til side.
5 Opvarm ovnen til 180 grader varmluft. Fyld dejen i muffinforme, så de holder formen.. nå ja, formen! Drys med hakkede mandler og tryk dem lidt ned i dejen.
6 Bag rugbrødssnacksene i ca. 10-15 min. Pas på ikke at give dem for meget, så de bliver tørre. Lad dem køle helt af, før du pakker dem i en lufttæt beholder. Men husk lige at lade ungerne kværne et par stykker, mens de stadig er lune. Der er de nemlig allerbedst!
7 Velbekomme!
Tip
Du kan jo helt selv justere mængden af honning og chokolade. Jo mere honning og jo mere chokolade - jo mere syndige chokorug! Smag evt. på dejen undervejs. Hvis du har lyst, kan du også tilsætte en håndfuld rosiner til dejen. Det giver ekstra sødme.



