Rugmelsgrød

Ingredienser

Retten kan fryses

( 1 portion )

  • 3 spskrugmel
  • 1 spskhvedemel
  • 2 dlvand
  • 1 tsksmør
  • 0.5 dlfærdigblandet modermælkserstatning
  •  pæremos
Føj til indkøbsliste
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Madpakke

Rugmelsgrød

I samarbejde med

4.7, Mambeno-favorit!

OBS: Kan gives fra 4 mdr. og frem.

Rugmelsgrøden er perfekt til de mindste, der begynder på at spise "rigtig" mad. Grøden indeholder gluten. Varier grødtyperne så dit barn både får grød med og uden gluten. Så minimeres risikoen for glutenallergi. Der er gluten i rug, byg, havre og hvede (herunder spelt). Der er ikke gluten i majs, hirse og boghvede. Opskriften er udviklet af specialist i mad og ernæring til børn, Kirsten Mikkelsen Ravnbøl. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 3 spskrugmel
  • 1 spskhvedemel
  • 2 dlvand
  • 1 tsksmør
  • 0.5 dlfærdigblandet modermælkserstatning
  •  pæremos

Fremgangsmåde

1. Dagen/aftenen før: Afmål og kom al melet i en gryde sammen med vandet og rør rundt til melet er godt blandet med vandet. Læg låg på gryden og stil den på køkkenbordet til næste dag.

2. Næste dag: Bring gryden med mel og vand i kog ved middel varme, mens du jævnligt pisker eller rører i gryden. Kog grøden et par minutter til den er jævn og cremet.

3. Fjern gryden fra varmen og tilsæt fedtstof og mælk. Pisk det godt ind i grøden og smag på den.

4. Tilsæt lidt pæremos inden servering - ca. 1-2 spsk. pr. portion. Frugtmos i grød hjælper på kroppens optagelse af jern fra kornet. Velbekomme!

Tip

I stedet for smør kan du bruge blandingsprodukt eller plantefedtstof fx smørbart. Målene i opskriften passer så længe fedtindholdet i fedtstofferne er minimum 75% fedt.

Holdbarhed: Grødrester fra gryden uden modermælkserstatning kan gemmes på køl et døgns tid i en tætsluttende beholder. Kan også fryses i maksimum 1 måned. Før du giver grøden igen, bør den koges igennem og boble et par minutter. Tilsæt herefter modermælkserstatning. Tilsæt evt. lidt ekstra vand ved opvarmningen. Rester fra barnets tallerken kan ikke gemmes eller opvarmes igen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre