Lidt om opskriften
35 min
0 min
En dejlig fiskeret med små stykker torskefilet paneret i rugmel. Serveret med nye kartofler og en lækker tatarsauce med creme fraiche, mayonnaise, persille, purløg, kapers og citronskal. Hertil gulerods- og agurkestave. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramnye danske kartofler
- 0.5 pottepersille
- 0.5 pottepurløg
- 2 tskkapers
- 2.5 dlcreme fraiche 9 %
- 2 spskmayonnaise
- 1 stkcitron
- 225 gramtorskefilet
- rugmel
- 300 gramgulerødder
- 0.5 stkagurk
- rapsolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skyl og skrub kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.
2 Skyl persille og purløg. Hak persille, purløg og kapers fint og rør det sammen med creme fraiche, mayonnaise og skyllet og revet citronskal i en skål. Smag til med salt og peber.
3 Skær torskefileterne i mindre stykker. Hæld rugmel op i en dyb tallerken og vend det sammen med salt og peber. Vend fiskestykkerne i melet.
4 Varm en pande op med rapsolie og steg fiskestykkerne til de har en gylden og sprød overflade på begge sider.
5 Imens fiskestykkerne steger: Skræl gulerødderne, skyl agurken og skær dem i stave.
6 Server de rugmelspanerede torskestykker med nye kartofler, tatarsauce og grøntsagsstave. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre dressingen sammen.



