Samosaer med raita og ris

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • Samosaer
  •  fuldkornsris
  • 200 gramgulerødder*
  • 4 stkforårsløg
  • 1 fedhvidløg
  • 2 tskkarry
  • 500 gramhakket oksekød
  • 70 gramtomatpuré
  • 140 gramløse majs
  • 1 pakkefilodej
  •  olivenolie
  •  hvedemel
  •  olie til friture
  •  salt
  •  peber
  • Raita
  • 15 bladefrisk mynte
  • 1/2 stkagurk
  • 2 dlyoghurt naturel
  • 1 tskspidskommen
  •  salt
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Samosaer er små sprøde pakker af filodej, der kan fyldes med alskens gode sager. De er slet ikke svære at lave, men tager lidt tid. Så lav dem en fredag eller i weekenden sammen med ungerne. Her har vi fyldt samosaerne med oksekød og grøntsager - og serveret ris og lækker raita til. Og raita - der er en slags tzatziki uden hvidløg. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kog risene efter anvisningen på pakken. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern. Rens og skyl forårsløgene. Hak dem fint sammen med hvidløget. Svits forårsløg, hvidløg og karry i et par minutter i lidt olivenolie på en pande. Tilsæt kød og gulerødder og steg videre, til det er brunet godt af. Tilsæt tomatpuré og majs, smag til med salt og peber og stil til side.

2. Og nu til raitaen. Skyl og hak mynten fint. Vask agurken, del den på langs og fjern kernerne. Riv agurken groft og pres så meget væde ud af den revne agurk, som du kan. Bland agurk, mynte, yoghurt og spidskommen sammen i en skål og smag til med salt.

3. Skær filodejen ud i rektangler på ca. 15 x 25 cm og se så vores lille tegning her. Læg stykkerne med den korte side øverst, længst væk fra dig. Læg lidt fyld på den øverste halvdel. Fold det øverste højre hjørne ned langs den venstre kant, så der dannes en trekant.

4. Tag nu fat i det øverste venstre hjørne og fold det lige ned langs kanten, så du "tipper" trekanten mod dig selv. Tag nu fat i det "nye" venstre hjørne og fold det over mod bunden af den højre kant, så der lige er en lille flap dej tilovers.

5. Rør lidt mel og vand sammen til melklister. Smør på dejflappen med en finger og luk samosaen. Vupti! Så er det bare at fortsætte derudaf. Opvarm fritureolien i en dyb pande eller gryde, til den syder, når du dypper samosaerne i olien. Steg dem gyldne og læg dem til afdrypning på lidt køkkenrulle. Husk at vende dem undervejs.

6. Servér de sprøde samosaer med raita og ris. Velbekomme!

Tip

Vi har lavet en nem tegning, der viser, hvordan du folder samosaer.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre