Simregryde med oksekød og søde kartofler - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 2 stkrød peberfrugt
  • 600 gramsøde kartofler
  • 600 gramgulerødder*
  • 600 gramoksebov, tykkam ell. lign.
  • 0.5 spskrød karrypasta
  • 0.5 spskstødt koriander
  • 140 gramtomatpuré
  • 6 dlvand
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 4 dlkokosmælk
  • 1 spskakaciehonning*
  • 2 dåsekikærter
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Simremad betyder mindre arbejde i køkkenet og mere tid til at slappe a! Her får du opskriften på en super lækker og krydret simreret med oksekød, søde kartofler og kikærter. Opskriften er beregnet til to dage - så der er ekstra nem aftensmad i morgen. Brug den prisvenlige tykkam, bov eller minutsteaks, du selv skærer i strimler - eller køb kødet færdigskåret. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Hak løget fint. Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i tern. Skræl de søde kartofler og gulerødderne og skær dem i grove tern.

2. Skær kødet i strimler og krydr med salt og peber og steg i en dyb pande eller gryde med lidt olivenolie, til det har taget farve. Tilsæt løg, karrypasta og stødt koriander og rør godt.

3. Tilsæt nu tomatpuré, vand, bouillon, kokosmælk, akaciehonning, søde kartofler, peberfrugt, gulerødder og kikærter.

4. Lad hele herligheden simre under låg, så længe du har tålmodighed til det, men i hvert fald 30 minutter. Kødet bliver mere mørt, jo længere tid, du giver det.

5. Smag til med salt, peber, akaciehonning og måske lidt mere karrypasta og koriander.

6. Server den lækre simregryde i dybe tallerkner og husk at gemme resten til hurtig varmemad i morgen.

7. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i familien: Lad dine børn være med til at skylle og skære peberfrugterne i mindre stykker. De kan også være med til at skære de søde kartofler - hjælp dem evt. ved at skære dem på langs, så de blot skal skære dem i tern.

 
Sikker køkkenkniv til børn

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre