Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker cremet suppe af søde kartofler, gulerødder, rød peberfrugt og madlavningsfløde. Serveret med sprøde kikærter og hvidløgsflute. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 500 gramsøde kartofler
- 200 gramgulerødder
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stkløg
- 6 dlvand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 1 dåsekikærter
- 1 spskpaprika
- 2 stkhvidløgsflute med fuldkorn
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- olivenolie
- bagepapir
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
2 Skræl de søde kartofler og gulerødder, skyl peberfrugten og pil skrællen af løget. Skær alle grøntsager i grove stykker.
3 Varm en gryde op med olivenolie og svits grøntsagerne i ca. fem min. Tilsæt vand og bouillon og bring det i kog. Lad det koge i ca. 20 min. under låg.
4 Skyl kikærterne og tør dem i et rent klæde. Vend kikærterne med olivenolie, paprika, salt og peber. Fordel kikærterne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i 20-25 min.
5 Lun flutene i ovnen i ca. 10 min.
6 Blend suppen med en stavblender. Tilsæt madlavningsfløde og smag til med salt og peber.
7 Server suppen i skåle med sprøde kikærter på toppen og hvidløgsflute som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle de søde kartofler.



